Dagsorden/referat til bestyrelsesmødet i Sommerhusbyen Houstrup
lørdag den 25. november 2023 kl. 14.00 til kl. 17.00.
Dagsorden:
1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 08. september 2023.
2. Status for regnskab ultimo november 2023.
3. Fremtidig opkrævning af medlemskontingent til Grundejerforeningen.
4. Forrentningen af opsparingen
5. Henvendelse til bestyrelsen siden sidste bestyrelsesmøde.
6. Stiftende generalforsamling af “Sammenslutningen” for sommerhusgrundejere foreninger i Varde
Kommune.
7. Møde med de 7 grundejerforeninger i Houstrup området.
8. Foreningens ordinære generalforsamling Skærtorsdag den 28. marts 2024, herunder lokaler,
dirigent, valg til bestyrelsen, indkaldelse, opslag på Facebook og hjemmeside mm.
9. Eventuelt.
Referat:
Tilstede på bestyrelsesmødet: Peter Kristensen, Mia Stoltze, Mogens Eskesen og Frants Bilde Kjeldsen.
Fraværende: Ingen
Ad.: 1
Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
Ad.: 2
Mia Stoltze orienterede kort mundtlig om status for regnskabet ultimo november 2023. Orienteringen gav
ikke anledning til bemærkninger.
Bestyrelsen har efterfølgende modtaget regnskabet pr. mail, hvilket heller ikke har givet anledninger til
bemærkninger.
Ad.: 3
Mia Stoltze kunne oplyse, at opkrævningen af kontingent til foreningen fortsætter som hidtil gennem Varde
Kommune, da kommunen fortsat skal opkræve betaling for renovation, rottebekæmpelse mm.
Ad.: 4
Tages op på næste bestyrelsesmøde, idet der pt. ikke foreligger nogle konkrete alternative bud.
Ad.: 5
Esmark Feriehusudlejning er pt. i gang med at udarbejde et ”hverveblad”, hvor firmaet ønsker at omtale
firmaets sponsorater, herunder petanquebanen på vores legeplads. Det har bestyrelsen givet grønt lys for.2
Bestyrelsen har fået flere henvendelser om høje hastigheder på Hostrupsvej og Houstrup Strandvej. Peter
Kristensen har i den anledning rettet henvendelse til Varde Kommune med henblik på at få etableret
hastighedsdæmpende foranstaltninger.
Der har i den forløbne periode været en del henvendelse fra ejendomsmæglere om salg af sommerhuse i
området.
Bestyrelsen skal i den forbindelse appellere til de nye ejere om at rette ejeroplysningerne på foreningens
hjemmeside. Denne appel gælder selvsagt også dem, hvor hushandlerne enten er sket i forbindelse med et
generationsskifte, eller er sket uden en ejendomsmæglers medvirken.
Henvendelse om høje træer på en sommerhusgrund grænsende op til Engvejen. Bestyrelsen opfordrer
vedkommende til i første omgang selv at kontakte den pågældende grundejer. Det er bestyrelsens
umiddelbare vurdering, at træerne overholder de anviste retningslinier.
Ad.: 6
Frants Bilde Kjeldsen orienterede kort om den stiftende generalforsamling af ”Sammenslutningen” for
sommerhusgrundejerforeninger i Varde Kommune den 16. september 2023. Ind til videre har 13 af
kommunens sommerhusgrundejerforeninger tilsluttet sig ”Sammenslutningen”, herunder Houstrup
Grundejerforening, jf. beslutning på sidste generalforsamling. Orienteringen blev taget til efterretning.
Ad.: 7
Peter Kristensen orienterede kort om møde den 03. november 2023 med de 7 grundejerforeninger i
Houstrup området. Orienteringen blev taget til efterretning.
Ad.: 8
Bestyrelsen drøftede kort den kommende ordinære generalforsamling Skærtorsdag den 28. marts 2024.
Frants Bilde Kjeldsen udarbejder oplæg til dagsorden, indkaldelse til generalforsamling – herunder opslag
på Facebook og foreningens hjemmeside.
På valg til bestyrelsen er Mia Stoltze og Frants Bilde Kjeldsen. Herudover er der en ledig plads i bestyrelsen,
der ligeledes skal besættes, idet et bestyrelsesmedlem er udtrådt af bestyrelsen.
Samtidig er der to suppleantpladser, der skal besættes.
Det betyder alt andet lige, at der på førstkommende generalforsamlingen skal vælges 5 personer til det
kommende bestyrelsesarbejde.
Ad.: 9
Ingen bemærkninger.
Til orientering kan det oplyses, at Mogens Eskesen ved mail af 29. november 2023 til bestyrelsen har
meddelt, at han pr. d.d. nedlægger sit hverv som bestyrelsesmedlem.
Med Mogens Eskesens beslutning betyder dette, at der på førstkommende generalforsamlingen ikke blot
skal vælges 5 personer til det kommende bestyrelsesarbejde men 6 personer.
Følgende møder er aftalt:
Fredag den 12. januar 2024 kl. 17.00 til kl. 19.00 hos Mia Stoltze, Sivvejen 6, 6830 Nørre Nebel.
Fredag den 23. februar 2024 kl. 17.00 til kl. 19.00 hos Frants Bilde Kjeldsen, Lundvej 41, 6800 Varde.
Torsdag den 28. marts 2024 kl. 08.30 til kl. 10.00 på Restaurant Stausø, Klintingvej 204, 6854 Henne.
Torsdag den 28. marts 2024 kl. 10.00 til kl. 13.00 på Restaurant Stausø, Klintingvej 204, 6854 Henne.
(Generalforsamlingen).
Referent: Frants Bilde Kjeldsen.
25112023
Peter Kristensen: Formand
Mia Stoltze: Kasserer
Mogens Eskesen: Bestyrelsesmedlem